web 2.0

Ambitioner og den manglende tid

Da jeg startede bloggen her var det med forventning om, at jeg ville kunne skrive lidt hver dag.

Eftersom jeg godt kan lide at skrive, og egentlig synes at det kommer forholdsvis ubesværet til mig, så har det alligevel vist sig, at være en lidt større mundfuld en jeg først antog.

Jeg må sande at mit ambitionsniveau har været for højt, set i lyst af hvad jeg ellers beskæftiger mig med.

Arbejdsmæssigt har jeg og har jeg haft rigtig travlt med at forberede kursusstart, skrive blogindlæg og redigere mine hjemmesider.

Derudover har jeg arbejdet med nogle nye forretningsmæssige ideer og tiltag -og fået søsat nogle af dem, blandt andet et Nordic Sport and Walk event og et kursus i hvordan man nemt kan spare tusindevis af kroner på husholdningsbudgettet.

Døgnet har som bekendt kun 24 timer - og det er faktisk alt for få, i forhold til hvad jeg gerne vil nå.

Min ambition er at skabe en blog der er præget af kvalitet mere end kvanitet. Jeg skriver af lyst og med hjertet, og vil fortsat bestræbe mig på at tilføje nye indlæg, men jeg vil ikke "jabbe" en masse tekst af, blot for at fylde på.

Ideerne og tankerne presser sig på for at blive skrevet ned, og det er kun tiden der er den begrænsende faktor!

Jeg håber, at du når du har fundet vej til min blog - og hertil i mit indlæg, undervejs er blevet inspireret og har lyst til at fortsætte med at læse med.

Tid er en dyrebare størrelse. Når du vælger at bruger noget af din tid på at læse med her på siden, vil jeg også gerne gøre hvad jeg kan for at der er noget at "komme efter".

Tak fordi du læste med

Tags:

hverdag

- et liv uden TV, næsten da

15/1 overgik TV2 til at være betalingskanal. Ikke et stort tab for os, men efter vi ikke har det mere, kan jeg alligevel konstatere at jeg bruger lidt mindre tid på tv-kiggeri. Ikke at vi har brugt flere timer om dagen på at se TV - slet ikke, men når jeg kan registrere at vi ser mindre TV, må vi jo have set noget. Jeg kan bare ikke huske hvad!

Det er på een gang både skræmmende og befriende. Det må jo alt andet lige betyde at det jeg har set, ikke har gjort indtryk eller beriget mig, og må have været spild af tid. Samtidig er det ganske befriende nu at være bevidst om det, og få den tid "tilovers".

Efter signalet til TV2 forsvandt, er det ikke hver dag fjernsynet bliver tændt. De programmer jeg sædvanligvis ser, er mere sæsonbetonet og kommer højst een gang om ugen i en begrænset periode.

Lyder det for utroligt -måske, men DR1 og DR2 er de eneste kanaler vi har og deres programvalg begrænser ganske automatisk mængde af tid foran skærmen.  Jeg ved at det er usædvanligt i disse tider ikke at være tilsluttet kabel TV eller en eller anden smart tingest som giver adgang til flere hundrede tv-kanaler - men det er vores liv og virkelighed. Vi har en ganske gammeldags husantenne, - that´s it!

Flere har spurgt hvad vores børn siger til "kun" at have to tv-kanaler. Faktisk siger de ingenting! Ingen reaktion - heller ikke på at vi ikke længere har TV2. Faktisk er det lidt imponerende. Når de har lyst til at se TV, har vi både DVDér og optaget film/programmer liggende som de kan se. Muligheden er der, men det er ikke en mulighed de vælger særlig tit.

Måske tænker du, at de som alle andre børn, har TV på værelset og jeg ikke aner, hvor meget TV de i virkeligheden ser. Jeg kan godt forstå at det er en nærliggende tanke, - men sådan er det ikke. Ingen af dem har TV på værelset - og kun den ældste har egen computer. Når jeg sidder og skriver kan jeg godt tænke at det lyder lidt nørdet og elektronikfjendsk. Det er det ikke - slet slet ikke!  Vores ældste har da haft TV på værelset - men han brugte det ikke, og valgte at skille sig af med det. Den mindste synes ikke han brugte sin computer så meget. Han bad om at få den væk, så han i stedet kunne bruge pladsen til at lege på. Vi har flere gange spurgt om de savnede TV og computeren - men svaret har hver gang været "Egentlig ikke".

Når nu vi ikke ser TV hvad bruger vi så tiden på. Vi læser, spiller, sylter, bruger tid på nettet, træner og foretager os sikkert det samme, som alle andre også gør. Faktisk er jeg ganske godt tilfreds med de muligheder vi har og et liv uden TV, næsten da.

Hvad betyder TV for dig? Kunne du forestille dig kun at have adgang til et par kanaler? Hvis du var uden TV - fuldstændig uden TV i en uge, hvad vil du så lave i stedet. Jeg glæder mig til at læse dine kommentarer og svar.

 

 

 

 

 

 

 

Tags: , ,

hverdag

- alt alt for dyrt!

Det er sjældent jeg tager på café - det skyldes nok til dels at der ikke er nogle rigtige hyggelige steder i nærheden af hvor jeg bor og samtidig så er det min dyrekøbte erfaring at det er alt for dyrt, i forhold til hvad man får!

Men engang imellem hænder det at jeg får forvildet mig på café - jeg har tidligere været på flere forskellige caféer på Frederiksberg - men denne gang ville tilfældet, at jeg skulle til Nørreport.

Egentlig var det ikke meningen jeg skulle på café - men jeg kom forbi en café der så hyggelig ud, og samtidig reklamerede de for morgenbuffet med brød, pålæg, ost, marmelade, frugt, æg og kaffe/the - til blot 39 kr.

Jeg var nysgerrig efter at finde ud af hvad man kan få for 39 kr. - og dels var det hundekoldt og jeg havde rigtig meget lyst til at komme ind i varmen.

Stedet var rigtig hyggeligt indrettet - spartansk, godt farvevalg, højt til loftet, og bortset fra en gruppe studerende var der ganske fredeligt.

Jeg fandt et hjørne ud mod gaden, hvorfra jeg kunne nyde varmen, og følge med i livet udenfor. Jeg synes det er ganske interessant kun at kunne se de forbipasserendes bevægelser, reaktioner og handlinger - men ikke kunne høre stemmen, betoningen eller hvad der tales om.

Bag vinduet kunne jeg følge med - uden at blive inddraget, - men blot registrerer. Når lyden ikke definerer situationen, skærper det opmærksomheden på detaljer som jeg ellers ikke ville have bemærket, og forstærker situationerne og handlingerne. 

Fra min plads lagde jeg mærke til en mor med en barnevogn - moren tog barnets bare hånd forsigtigt op til sin mund og pustede. Hele situationen - mores ansigt, barnets udtryk og hånden det blev pustet på, var meget rørende, varm og livsbekræftende. De bemærkede ikke mig, - men jeg bemærkede dem, og blev rørt.

Jeg blev hurtig trukket tilbage til virkeligheden af tjeneren, der ganske høfligt gjorde opmærksom på sig selv. Jeg bad om buffeten, som jo var den jeg var blevet nysgerrig på og var kommet for og så en Chai-latte. Jeg kan ligeså godt indrømme det - jeg er vild med Chai-latte! "Det bliver 82 kr." - sagde stemmen". Et øjeblik stod jeg som forstenet - betalte så, men undrede mig.

 Hen og finde menukortet - og ganske rigtig 43 kr. for en kop Chai-latte! Jeg var rystet! og samtidig irriteret over jeg ikke havde undersøgt det inde. Samtidig fortalte jeg mig selv, at det var ok, for det var jo nok fordi det var et af de her store store glas, som jeg tidligere har fået, når jeg har bestilt Chai-latte på Frederiksberg.

Som regel får man hvad man betaler for - så et eller andet sted forventede jeg at der var harmoni mellem varen og prisen.

Men nej - en sølle almindeligt lille glas!! Det var godt nok voldsomt!

Jeg kiggede mig omkring, der var en del mennesker derinde der bestilte friskpresset juice, store kopper kaffe, crossaint og jeg tænkte om de i forvejen kendte priserne og accepterede at det var en del af det, når man går på café, eller om de ligesom mig blev vældig overrasket når de skulle betale. Jeg blev der ikke længe nok til at finde ud af det.

Jeg bestemte mig for at nyde min ekstrem dyre kop Chai og min morgenbuffet.

Chai-latten var ikke imponerende - om det var prisen der påvirkede min smagsoplevelse er ikke til at sige.

Trods det var ganske hyggeligt, så synes jeg alligevel det var alt alt for dyrt, og endnu engang blev jeg bekræftet i hvorfor det er at mine veninder og jeg mødes privat, og ikke på café.

Hvilke oplevelser og erfaringer har du med café besøg? 

Tags: ,

hverdag

- hvad krisen kan lære os

I årene før krisen kom til Danmark gik det rigtig godt. Vi havde økonomisk vækst, der var jobs, velstand og mulighederne synes at vokse ind i himlen. Huspriserne fortsatte med at stige og forbruget var tårnhøjt. Der var overdrevet fokus på forbrugsgoder, specialiteter, mærkevarer og luksusvarer - også når det gjaldt de daglige fødevareindkøb. Specialøl, luksussalt, håndskåret pålæg og friskpresset saft blev statussymboler.

Væksten gav muligheder men som alle ved, havde den også en slagsside. Stress, depression, øget pres, øget tilkøb af færdiglavet mad og en tilværelse der kørte i stadig højere omdrejninger har været en del af prisen.  Mere...

Tags:

hverdag | mad