web 2.0

- en verden af muligheder

Hvor er min verden dog blevet rigere med internettet! 

Jeg er stadig forholdsvis ung - men jeg kan stadig huske hvordan livet var, før computeren blev hver-mands-eje og Google blev den meste anvendte søgemaskine.

Til forskel fra mine børn, er jeg ikke vokset op med computer - det blev først en del af min tilværelse da jeg gik i de ældste klasser i folkeskolen. De første år jeg havde computer var der ikke internet - det kom først senere.

Da jeg fik min første computer i midt firserne var det uden farveskærm, med store diskettedrev og uden alle de muligheder som teknologien siden har åbnet for. Biblioteket var det sted jeg brugte rigtig meget tid.

Engang imellem fik jeg foræret gamle ugeblade og magasiner, som jeg støvsugede for opskrifter, tips og ideer jeg tænkte kunne vise sig at blive nyttige. Så kom internettet. I starten var det meget besværligt husker jeg, hastigheden var langsom og den mest almindelig søgemaskine dengang var vist Jubii. Det første sociale medie jeg lærte at kende var ICQ. Mine unger er vokset op med internettet - og kunne tænde og slukke for en computer før de var fyldt 1 år.

Jeg har faktisk mange af mine gamle udklip. Biblioteket besøger jeg ofte for at låne bøger - internettet er blevet min adgang til verden. Dagligt finder jeg informationer jeg skal bruge, er i kontakt med rigtig mange mennesker, kan holde mig ajour med hvad der sker ude i verden, få gode ideer til mit firma, blive inspireret til at afprøve nye fødevarer og opskrifter!

Internettet har simpelthen åbnet en vidunderlig verden af muligheder.

Jeg er ved at arrangere et Nordic Sport and Walk event i marts måned, og har været på udkig efter nogle lokaler til dagen. Jeg har flere gange søgt - men uden at finde det helt rigtige. Undervejs i min søgning, blev jeg af omveje gjort opmærksom på et sted i nærheden som jeg slet ikke kendte til, og som vil være helt rigtigt til eventet!  Med den mulighed, opstod nye muligheder, og nye ideer bliver født. Eventet kan udvides og straks (igen takket være nettet) har jeg mulighed for at luftet min ide overfor en samarbejdspartner som heldigvis synes om ideen og er helt med på det! Det er da fantastisk! Det er nogle af de mange små positive oplevelser jeg får næsten dagligt - det er de små øjeblikke, muligheder som pludselig opstår, som var umuligt at forudse da jeg sad med min morgenthe!

Er du vokset op med internettet? - Hvilken indflydelse og betydning har internettet for dig?
Skriv endelig en kommentar - jeg glæder mig til at læse hvad og hvordan du bruger nettet.

Tags: , ,

hverdag

- de værdifulde øjeblikke i hverdagen

Min mor var et fantastisk menneske. Noget af det vigtigste hun lærte mig var ikke at tage noget eller nogen for givet, værdsætte og kære om det man har og vise omsorg og kærlighed.

Da jeg var barn kyssede min mor mig altid farvel når jeg gik i skole, og jeg fik kys når jeg kom hjem. Jeg blev kysset godmorgen – og kysset godnat. Uanset hvor sur jeg var på min mor, lærte hun mig, at man aldrig må går fra hinanden eller sove, uden at have sagt farvel eller godnat. Min mor var rigtig god til at være opmærksom og være til stede, og lade os vide og mærke at vi børn var betydningsfulde og ønskede. Den samme kærlighed og omsorg gav hun mine børn. Det er noget at det mest værdifulde man kan give sine børn og børnebørn.  Mere...

Tags:

- 83.233 muligheder

83.233 – er egentlig blot et tal. Afhængig af hvad tallet er udtryk for kan det både være stort og lille. I det her tilfælde er det et stort tal – faktisk et rigtig rigtig stort tal. Det var det tal der stod på oversigten i programmet, hvor jeg gemmer vores foto. Det er altså antallet af billeder vi har taget gennem tiden. Dvs. i den tid vi har haft digitalkamera! Det er ikke bare foto, det er øjeblikke, situationer, mærkedage, dagligdage, begivenheder, oplevelser og rejser vi har været på. De er vidnesbyrd om de fantastiske oplevelser vi har haft gennem tiden. Billederne er sorteret med årstal og måned, og langsomt får jeg også skrevet lidt tekst til dem, hvem der er på og hvor billederne er taget. Det er tidskrævende og langsommeligt, men rigtig hyggeligt.  Mere...

Tags:

foto

- en skøn søndag

Sove længe, brunch og forberedelse af den kommende sæson - det er overskriften denne dejlige søndag.

Det er sjældent jeg kan og har mulighed for at sove længe, men i dag var det formiddag før vi krøb ud af sengen og op til et flot snedækket have. Dejligt! En dejlig sløv, rolig og afslappende søndag var i vente, en søndag med søndagsbrunch, stearinlys og hygge. Disse rolige dage, hvor intet skal nås og vi bare kan tusse rundt er rigtig dejlige. Vi har længe været alt for gode til at få fyldt kalenderen op, og har haft alt alt for travlt. Vi har besluttet at vi ikke vil have så mange planlagte aktiviteter, men mere lade vejret, mulighederne og lysten bestemme dagene.

De lyse timer er taget til, februar står på spring og den kommende sæsons grøntsager skal til at forberedes. Af erfaring ved vi at forspiring af frøene skal ske tidligt, og allerede her i slutningen af januar, da det ellers hurtigt bliver for sent. I dag fik vi taget hul på projektet. Basilikum, dild, tomater, peberfrugt, chili, purløg og persille er sat til forspiring...50 små potter blev det til. Tomaterne er sat køligt og mørkt, klar til at blive sat i gang. De øvrige har fået plads i "vuggestuen" - vores aflagte akvarium som fungerer som drivbænk den første tid.

Mere...

Tags:

haven