web 2.0

- kan vi ikke bare få "gammeldagsmad" ?

Lyder det indimellem fra min yngste søn på 10 år.

Jeg overraskes hvergang han spørger - og undres over hvor det kommer fra. Hvad er "gammeldags mad" - og hvad kender han til det?

Jeg er barn af 70érne- mine første kulinariske erindringer stammer fra 1980érne - og dem er der tilgengæld mange af; Parisertoast, cowboytoast, lørdagskylling med rismix, frikadeller, karbonader, medister, kold kartoffelsalat, bøf med bløde løg og kartofler, stegt flæsk og persillesovss og gryderetter med ris.

Det var ganske almindelig mad dengang. Det var de såkaldt fattigfirser hvor det var almindeligt at have en køkkenhave, og hvor man brugte de råvarer man havde. Restaurant var en en sjældenhed, og det samme var burger, grillbarer osv.

Da jeg var helt lille blev indkøbene foretaget hos den lokale brugs (som stadig ligger hvor den lå da jeg var barn!) - men senere blev de daglige indkøb erstattet med storindkøbt i Føtex om lørdagen eller i Netto.

I 90érne blev det populært med tærter, og pastaretter i alverdens udgaver. Jeg mindes at Brugsens kostpyramide var fremme dengang, og det samme var fadkoteletter, supper, og kartoffelretter, citronmåner,romkugler og studenterbrød.

Sidst i 1990érne kom wok-retter og der kom flere spændende retter og fødevarer fra Østen. 1990érne var også der hvor jeg skulle til at lave mad selv.

Jeg var studerende og nogle af retterne jeg havde fået da jeg var barn, blev hevet frem, men jeg eksperimenterede også en del. Her var ugeblade og de gratis opskrifter i supermarkederne en god kilde til inspiration.

Det var også midt i 90érne at jeg fik mine to første børn. I midt halvfemserne var det ikke meget prestige i at lave mad selv - og slet ikke babymad. Hvor jeg stod og kogte kartofler, og mosede grøntsager købte andre af mødrene i min mødregruppe færdiglavet mad.

Med to små børn, blev vores madvaner gravdvist ændret og fjernede sig længere og længere væk fra det mad, jeg havde fået som barn og jeg selv lavede som studerende.

Den øgede fokus på sundhed, grøntsager, fisk og mindre fedt og sukker kom også til at præge og sætte dagsordenen for vores indkøb og madlavning.

I 2001 får jeg mit 3. barn. Det er midt i opsvinget - og det bliver mere almindeligt at gå på restaurant. Det er igen blevet trendy at lave mad og lave den fra bunden.

Camilla Plum og et væld af kokke skød frem i TV som padehatte og lærte os at lave mad fra bunden, værdsætte de gode råvarer og med Meyer kom også de nordiske råvarer og traditioner på banen.

Vores hjem og råvarer har afspejlet tidens trend meget godt.

Min søn er altså født i 2001 - i en tid hvor man laver mad fra bunden, hvor kål, rodfrugter, kylling, bær og årstidens gang i køkkenhaven følges.

Det er også i den periode hvor gryn, brød og fuldkorn slå igennem som gode sunde basisvarer, også i vores hjem.

Det er altså den kost og de råvarer min søn er vokset op med. Min mand og jeg kan godt lide at lave mad og gå i køkkenet sammen.

Vi eksperimenterer og især jeg er optaget af, at der er overvejende grønt i eller til maden. Hvor der kan tilsættes revne gulerødder, løg, porrer, rodfrugter, kål eller squah kommer det i. Det er lige fra kødsauce til lakselasagne med spinat og frikadeller med kartofler, blomkål og havregryn.

Det sker indimellem at min yngste søn spiser hos sine kammerater eller vi er inviteret til aftensmad hos venner, familie og bekendte. Det er ved disse lejligheder - og når vi selv har middagsgæster at forskellene i madkulturen træder tydeligst frem. Det er som regel også nærmere reglen end undtagelsen at min søn herefter efterlyser "gammeldags" mad. Og hvorfor så det?

Jeg tror det handler meget om minder og misforstået godhed.

Når talen er faldet på valg af maden, er begrundelsen ofte at "det kan børn jo så godt lide" - eller "børn er jo ikke så meget til grøntsager"!

Lad mig lige slå fast - der er intet i vejen med den mad som mine børn får serveret - og heller ikke den mad som vi bliver budt på. Den er bare anderledes. Det er ofte mad som ja, er den type mad, som jeg fik da jeg var barn! Det er altså "mormor mad" som er "gammeldags mad".

I 2012 hvor NOMA vinder hæderspriser og goumet mad er noget man laver selv, hvordan kan det så være "gammeldags mad" stadig har plads i vores køkkener?

Jeg tror det handler om minder og jagten på succes.

Jeg er overbevist om at værterne gerne vil gøre deres bedste. Selvfølgelig vil de det. De vil også gerne lave noget mad - som vigtigst af alt - børnene kan lide!

Hvad er mest naturligt og nemt end at byde på retter, værterne selv har haft gode oplevelser og minder fra deres barndom med. Og når grøntsagerne ofte udgør en decideret minoritetsgruppe i måltidet, med begrundelse om at "børnene jo ikke er så meget for grøntsager" tror jeg mere det handler om kokkens eget forhold til grøntsager og minder fra en barndom, hvor grøntsagerne skulle spises op før desserten - og er i min verden, misforstået godhed.

 

- hvornår skal vi så have den "gammeldags mad"?

I vores familie har vi den husregel, at den der står for aftensmaden - bestemmer menuen (dog er betingelsen at det skal være reel mad og hverken grill, færdigkøbt mad eller pandekager).

Sidst min søn efterspurgte "gammeldags mad" opfordrede vi ham til at få en ugentlig mad dag, hvor han kunne vælge og bestemme.

Det er en opfordring han efterhånden har fået nogen gange -men ikke haft interessen for det, indtil nu.

Her fra årsskiftet 2011/2012 har min søn valgt at lave mad hver weekend. Det er ham der vælger hvad vi skal have, og ham der sørger for det hele (med lidt assistance).

Han har forberedt det længe og har lavet en fin plan for de næste par måneder.

Januar måned har budt på hjemmelavet pizza, gammeldags lasagne, hjemmelavet burgere -og denne weekend skal vi have brændende kærlighed med mosede kartofler.

Den gode gammeldags mad, som vores mødre lavede den. ;0)

Uanset at jeg er tilhænger af grøntsager, fuldkorn, fødevarer der er forarbejdet mindst muligt og gerne spiser fisk og rugbrød og foretrækker det til enhver tid i stedet for fadkoteletter og flæskesteg - så er det hyggeligt med den ugentlige rejse tilbage i tiden - til dengang jeg sad i køkkenet og min mor lavede boller i karry - uden gulerødder, og havregryn. Bare kødboller, karrysauce og hvide ris.

Har dine kost og madvaner forandret sig fra du var barn? Hvilke retter var dine favoritter ? Hvordan er dit forhold til grøntsager i og til maden? Har du børn med i køkkenet? Hold dig ikke tilbage - fat tastaturet og del dine oplevelser og minder med os. Jeg venter spændt på dit indlæg.

Tags: ,

mad

Love Link Lørdag - skattejagt

 

Nu er det fjerde lørdag der her på siden er Love Link Lørdag. Et tiltag som i  starten af året blev opfundet på  MammasMias blog.

En opfordring til at dele, og hver lørdag dele et link på en blog, som enten har været til inspiration, vakt glæde, været nyttig, rørende, oplysende, interessant eller på anden vis har gjort sig bemærket.

De forrige lørdag har Love Link Lørdag har jeg delt et par af mine favorit-links med dig bla.:

  1. Love Link Lørdag fortalte om guiden "Hjælp! Jeg er ny blogger" som jeg havde fundet på MammaMias blog.
  2. Love Link Lørdag var det strik som jeg skrev om. Siden udmærker sig ved at trin-for-trin at føre læseren ind i verden af ret og vrang masker, med både tekst, billeder og video. En fantastisk brugbar side.

Sidste uge var det fotobloggen  hvor du kan få inspiration og tips til hvilke ting du skal overveje, når du skal erhverve dig nyt kamera.

I dag skal det handle om noget helt  helt andet. Igen er det en af mine interesser det kommer til at handle om, nemlig Geocaching.

Hvad er så det? Hvis du er eventyrlysten, kan lide at blive udfordret såvel mentalt som fysisk og holder af naturen, så kan det være geocaching er noget for dig. Kort fortalt er det moderne skattejagt med GPS – du kan læse mere om det i mit indlæg her.

Lørdagens Love Link er faktisk lidt af en gavebod, for du får hele tre tips til interessant og brugbare blogs/hjemmeside der fører dig ind i , og fortæller rigtig fint om geocaching
 

 Siderne er valgt, da de på hver sin måde giver læseren indtryk af hvad geocaching er, hvem der bruger sin sparsomme fritid på at gå på skattejagt og sidst med ikke mindst, fortæller om alle de fantastisk oplevelser der venter derude uanset om man er barn eller voksen.

 

 

 

 

 

Tags:

love links

- et liv uden TV, næsten da

15/1 overgik TV2 til at være betalingskanal. Ikke et stort tab for os, men efter vi ikke har det mere, kan jeg alligevel konstatere at jeg bruger lidt mindre tid på tv-kiggeri. Ikke at vi har brugt flere timer om dagen på at se TV - slet ikke, men når jeg kan registrere at vi ser mindre TV, må vi jo have set noget. Jeg kan bare ikke huske hvad!

Det er på een gang både skræmmende og befriende. Det må jo alt andet lige betyde at det jeg har set, ikke har gjort indtryk eller beriget mig, og må have været spild af tid. Samtidig er det ganske befriende nu at være bevidst om det, og få den tid "tilovers".

Efter signalet til TV2 forsvandt, er det ikke hver dag fjernsynet bliver tændt. De programmer jeg sædvanligvis ser, er mere sæsonbetonet og kommer højst een gang om ugen i en begrænset periode.

Lyder det for utroligt -måske, men DR1 og DR2 er de eneste kanaler vi har og deres programvalg begrænser ganske automatisk mængde af tid foran skærmen.  Jeg ved at det er usædvanligt i disse tider ikke at være tilsluttet kabel TV eller en eller anden smart tingest som giver adgang til flere hundrede tv-kanaler - men det er vores liv og virkelighed. Vi har en ganske gammeldags husantenne, - that´s it!

Flere har spurgt hvad vores børn siger til "kun" at have to tv-kanaler. Faktisk siger de ingenting! Ingen reaktion - heller ikke på at vi ikke længere har TV2. Faktisk er det lidt imponerende. Når de har lyst til at se TV, har vi både DVDér og optaget film/programmer liggende som de kan se. Muligheden er der, men det er ikke en mulighed de vælger særlig tit.

Måske tænker du, at de som alle andre børn, har TV på værelset og jeg ikke aner, hvor meget TV de i virkeligheden ser. Jeg kan godt forstå at det er en nærliggende tanke, - men sådan er det ikke. Ingen af dem har TV på værelset - og kun den ældste har egen computer. Når jeg sidder og skriver kan jeg godt tænke at det lyder lidt nørdet og elektronikfjendsk. Det er det ikke - slet slet ikke!  Vores ældste har da haft TV på værelset - men han brugte det ikke, og valgte at skille sig af med det. Den mindste synes ikke han brugte sin computer så meget. Han bad om at få den væk, så han i stedet kunne bruge pladsen til at lege på. Vi har flere gange spurgt om de savnede TV og computeren - men svaret har hver gang været "Egentlig ikke".

Når nu vi ikke ser TV hvad bruger vi så tiden på. Vi læser, spiller, sylter, bruger tid på nettet, træner og foretager os sikkert det samme, som alle andre også gør. Faktisk er jeg ganske godt tilfreds med de muligheder vi har og et liv uden TV, næsten da.

Hvad betyder TV for dig? Kunne du forestille dig kun at have adgang til et par kanaler? Hvis du var uden TV - fuldstændig uden TV i en uge, hvad vil du så lave i stedet. Jeg glæder mig til at læse dine kommentarer og svar.

 

 

 

 

 

 

 

Tags: , ,

hverdag

- alt alt for dyrt!

Det er sjældent jeg tager på café - det skyldes nok til dels at der ikke er nogle rigtige hyggelige steder i nærheden af hvor jeg bor og samtidig så er det min dyrekøbte erfaring at det er alt for dyrt, i forhold til hvad man får!

Men engang imellem hænder det at jeg får forvildet mig på café - jeg har tidligere været på flere forskellige caféer på Frederiksberg - men denne gang ville tilfældet, at jeg skulle til Nørreport.

Egentlig var det ikke meningen jeg skulle på café - men jeg kom forbi en café der så hyggelig ud, og samtidig reklamerede de for morgenbuffet med brød, pålæg, ost, marmelade, frugt, æg og kaffe/the - til blot 39 kr.

Jeg var nysgerrig efter at finde ud af hvad man kan få for 39 kr. - og dels var det hundekoldt og jeg havde rigtig meget lyst til at komme ind i varmen.

Stedet var rigtig hyggeligt indrettet - spartansk, godt farvevalg, højt til loftet, og bortset fra en gruppe studerende var der ganske fredeligt.

Jeg fandt et hjørne ud mod gaden, hvorfra jeg kunne nyde varmen, og følge med i livet udenfor. Jeg synes det er ganske interessant kun at kunne se de forbipasserendes bevægelser, reaktioner og handlinger - men ikke kunne høre stemmen, betoningen eller hvad der tales om.

Bag vinduet kunne jeg følge med - uden at blive inddraget, - men blot registrerer. Når lyden ikke definerer situationen, skærper det opmærksomheden på detaljer som jeg ellers ikke ville have bemærket, og forstærker situationerne og handlingerne. 

Fra min plads lagde jeg mærke til en mor med en barnevogn - moren tog barnets bare hånd forsigtigt op til sin mund og pustede. Hele situationen - mores ansigt, barnets udtryk og hånden det blev pustet på, var meget rørende, varm og livsbekræftende. De bemærkede ikke mig, - men jeg bemærkede dem, og blev rørt.

Jeg blev hurtig trukket tilbage til virkeligheden af tjeneren, der ganske høfligt gjorde opmærksom på sig selv. Jeg bad om buffeten, som jo var den jeg var blevet nysgerrig på og var kommet for og så en Chai-latte. Jeg kan ligeså godt indrømme det - jeg er vild med Chai-latte! "Det bliver 82 kr." - sagde stemmen". Et øjeblik stod jeg som forstenet - betalte så, men undrede mig.

 Hen og finde menukortet - og ganske rigtig 43 kr. for en kop Chai-latte! Jeg var rystet! og samtidig irriteret over jeg ikke havde undersøgt det inde. Samtidig fortalte jeg mig selv, at det var ok, for det var jo nok fordi det var et af de her store store glas, som jeg tidligere har fået, når jeg har bestilt Chai-latte på Frederiksberg.

Som regel får man hvad man betaler for - så et eller andet sted forventede jeg at der var harmoni mellem varen og prisen.

Men nej - en sølle almindeligt lille glas!! Det var godt nok voldsomt!

Jeg kiggede mig omkring, der var en del mennesker derinde der bestilte friskpresset juice, store kopper kaffe, crossaint og jeg tænkte om de i forvejen kendte priserne og accepterede at det var en del af det, når man går på café, eller om de ligesom mig blev vældig overrasket når de skulle betale. Jeg blev der ikke længe nok til at finde ud af det.

Jeg bestemte mig for at nyde min ekstrem dyre kop Chai og min morgenbuffet.

Chai-latten var ikke imponerende - om det var prisen der påvirkede min smagsoplevelse er ikke til at sige.

Trods det var ganske hyggeligt, så synes jeg alligevel det var alt alt for dyrt, og endnu engang blev jeg bekræftet i hvorfor det er at mine veninder og jeg mødes privat, og ikke på café.

Hvilke oplevelser og erfaringer har du med café besøg? 

Tags: ,

hverdag